ODIN Engineering søger en ambitiøs og forretningsorienteret Service & Installation Manager

Vil du være med til at skabe mere succes?
Det går godt i ODIN Engineering A/S, men vi mangler dig!

Vi er en professionel, moderne, innovativ og ejerledet virksomhed på Vestsjælland, der tænker stort.
Derfor samarbejder vi med de største aktører i industrien. Det er vi stolte af, og når det gælder udvikling og servicering af missionskritiske specialmaskiner til industrien, får ODIN ofte lov at byde ind. Derfor har vi travlt og leder efter dig, som vil være med til at løfte en meget spændende opgave.

Entreprenørånd og en ”vi”-indstilling
Du skal være drevet af ansvarlighed og muligheder, da du bliver ”ham”, der skal sørge for, at vores kunders produktion hele tiden er kørende. Derfor skal du være ”sulten” på spændende opgaver i en virksomhed, der er præget af vækst og travlhed, både indenlands og udenlands. Dit job består i at være klar til at springe til, støtte dine teams efter behov og se nye muligheder.

Vi vil gerne have en erfaren leder med pondus – er det dig?
Som Service & Installation Manager får du ansvaret for vores service og montage worldwide; du får en gruppe på ca. 7 dedikerede og erfarne medarbejdere, som du skal lede, motivere og støtte. I ekstra travle perioder trækker vi på vores faste netværk og kan mande op med kvalificerede medarbejdere med kort varsel.

Vi ved, at du måske er svær at få fat i, men vi har noget unikt at tilbyde
Derfor vil vi både udfordre dig og lære fra os. Vi har masser af uforløst potentiale og gør meget ud af at udvikle vores medarbejdere, og derfor forventer vi også meget til gengæld. Vi tilbyder ikke frokostordning, men til gengæld al den sparring du har brug for.

Det er vigtigt, at dit mindset ikke er et ”8 til 16”-mindset, men et ”kun det bedste er godt nok”.
Det er THE ODIN WAY og præcis det, der får vores kolleger op om morgenen! Din succes er meget vigtig for os, og vi har et fast team, der supporterer din funktion med b.la. rejseplanlægning, registrering i Field Service systemet samt adgang via remote access til vores leverede maskiner.

Du får en udfordrende og central rolle
Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Ledelse og styring af montager og serviceopgaver på ODIN’s anlæg samt tilbudsberegning af disse.
  • Ansvarlig for bemanding, tilkaldevagtordning og planlægning.
  • Ledelse og udvikling af højt faglige medarbejdere.
  • Etablering og udbygning af servicekontrakter med nøglekunder.
  • Pleje af underleverandører og samarbejdspartnere.
  • Budgetlægning og –opfølgning samt overholdelse og optimering af KPI-mål.
  • Vedligeholdelse og udvikling af vores eksisterende Field Service it-system.
  • Hurtigt at kunne sætte dig ind i nye teknologier og er løsningsorienteret.

Vi forventer at:
Du har nogle års erfaring med at lede, optimere og vedligeholde en serviceafdeling, – og allerhelst med maskiner og anlæg. Du har en bred teknisk relevant baggrund og uddannelse. Du ved, at rejseaktivitet er en del af jobbet, forvent min. 40 rejsedage.

  • Du behersker dansk og engelsk i tale og skrift på forhandlingsniveau.
  • Din tilgang er serviceminded, at du er empatisk og at du kan se opgaverne både fra kundernes og dine medarbejderes perspektiv.
  • Du kender til moderne CRM-servicesystemer og har en systematisk tilgang.
  • Du vil bidrage med dit tekniske overblik og gode humør.

Du tilbydes et selvstændigt og udfordrende job med dygtige kolleger, alle med en høj grad af faglighed og engagement. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder, og dine visioner og ideer bliver vigtige for ODIN Engineering A/S.

Send en kort motiveret ansøgning og et uddybende CV til os pr. e-mail til amva@odin-engineering.dk.
Vi vurderer løbende indkomne ansøgninger og ansætter, når vi har fundet den rette til stillingen.

Aktuelt

Værkfører

16. maj 2023

Bliv leder for maskinbyggere med stor pionerånd Igennem mere end 60 år har ODIN Engineering arbejdet ud fra dette mantra:

Idérig maskiningeniør til ODIN Engineering A/S

15. maj 2023

Det er nemmere at tæmme en vild idé end at få liv i en kedelig idé? Genkender du det billede,

Specialmaskiner med komponenter af 3D print i metal

3. maj 2023

ODIN Engineering er en maskinfabrik med tradition for at finde løsninger, der endnu ikke findes. Som noget forholdsvist nyt tages

Philip vendte tilbage: Har det godt hos ODIN

24. marts 2023

Som udlært klejnsmed forlod Philip Nordkvist ODIN Engineering for at søge andre udfordringer. Et par år senere er han vendt

ODIN Engineering: Vestas’ problemknusere siden 1994

19. december 2022

Vindmølleproducenten Vestas har været kunde hos ODIN Engineering siden 1994. Mads Højlund er projektleder hos ODIN. Her fortæller han, hvordan

Fabrikschef Bent Thybo: 34 års erfaring med at sætte fabriksproduktion i system

13. december 2022

Hos ODIN Engineering produceres unikke forretningskritiske løsninger til internationale produktionsvirksomheder. I det er en specialmaskine – i ét eller meget

Tillykke til Svend Bjerking – 40 år hos ODIN Engineering

20. september 2022

I 1982 kom CD’en på markedet, og computeren Commodore 64 blev lanceret. 1982 var også året, hvor Svend Bjerking havde