Hos ODIN Engineering er vi vores ansvar bevidst. Som leverandør af løsninger til industriens forretningskritiske processer ved vi, hvor vigtigt det er at opretholde en funktionel produktionslinje. Derfor har vores service samme høje niveau som vores kvalitetsløsninger.

Indkøring og undervisning
Vores service begynder allerede ved installation og indkøring, der er en del af samtlige ODIN Engineerings leverancer. Her sikrer vi, at vores specialmaskiner fungerer optimalt sammen med det eksisterende produktionsanlæg. Når nye maskiner og anlæg indkøres, underviser vi i både drift og vedligeholdelse. Dette minimerer muligheden for driftsforstyrrelser pga. fejlbetjening og manglende uddannelse.

Monitorering af specialmaskiner
Samtidig tilbyder ODIN Engineering monitoreringsløsninger, der kan imødegå kritiske fejl på maskinerne og gøre problemløsningen mere effektiv. Som en ekstra sikkerhed etablerer vi ofte overvågningsaftaler, så også ODIN’s egne teknikere har adgang til monitoreringens data. På den måde kan vi – ved eksempelvis nedbrud i kundens eget monitoreringssystem eller ved kritiske driftsstop – hurtigt tilgå de nødvendige data.

Vores indsigt i kundens data sikrer en højere kvalitet i vores service og er med til at øge oppetiden for kundens produktionsanlæg. Vores overvågning kan også forhindre at eksempelvis brugsrelateret slid, udarter sig til kritiske problemer, da vores teknikere arbejder proaktivt med planlagt vedligeholdelse, så problemer imødegås, før de opstår.

Akut service
Udover indkøring, monitorering og løbende serviceeftersyn tilbyder ODIN Engineering også akut service døgnet rundt. Når vores kunder ringer, har de behov for faglig og kvalificeret assistance. På vores servicetelefon kan du altid komme i kontakt med en af vores kompetente teknikere.

For os er service en integreret del af vores løsninger. Det er helt afgørende, at vores kunders produktionsapparat holdes kørende, og vores princip er, at alt kan lade sig gøre ved kritiske driftsstop.

I vores løsninger er der ofte integreret en forbindelse til udstyrets styring, så det er muligt at fejlfinde via fjernsupport. Vi hopper også gerne på et fly med en vigtig reservedel eller komponent, hvis der er behov for det.

Hos ODIN sætter vi en ære i at tage telefonen og stå klar med hjælpen, når kunden har behovet. Det er kort sagt service for os.

Aktuelt

Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges

2. juli 2026

Hos ODIN Engineering søger vi en dygtig industritekniker/CNC-operatør, der trives med komplekse opgaver, høj præcision og produktion i små serier.

Teknisk Projektleder

29. maj 2026

Som teknisk projektleder har du en central rolle i projekterne – fra den første kundedialog til udvikling, produktion og endelig

Fra ODIN er der full speed mod Formel 1

30. marts 2026

Emma Winther-Rasmussen vidste allerede som skoleelev, at hun ville være ingeniør, men hun vidste ikke helt, hvad det indebar i

Bearbejdning af metalemner i XXXL-format kræver sin medarbejder

13. november 2025

ODIN Engineering har kapaciteten til og erfaringen med at bearbejde meget store, tunge eller komplekse emner – op til dimensionerne

ODIN giver frihed til forsvars- og beredskabsopgaver

13. oktober 2025

Der er behov for, at flere frivillige kræfter bidrager aktivt til Danmarks sikkerhed og velfærd. ODIN Engineering har derfor tilsluttet

Åben Virksomhed – også hos ODIN Engineering

11. september 2025

Den 25. september 2025 åbner ODIN Engineering og mange af Slagelses virksomheder og institutioner igen dørene for offentligheden. Tag med

Unik chance for et kig bag facaden hos ODIN

4. oktober 2024

Den 10. oktober åbner ODIN Engineering og flere andre lokale virksomheder dørene for offentligheden og inviterer for første gang til

Når jobbet hos ODIN er det sidste normale

9. april 2024

For fire år siden var Michael Bøgeskov midt i livet som succesfuld indkøber hos ODIN Engineering. I dag er hans