Samarbejdet med ODIN Engineering sikrer Bosch Moeller & Devicon kompetente eksterne ingeniører og konstruktører. Virksomheden trækker løbende på eksterne kompetencer, og der er mange gode grunde til, at ODIN Engineering er blevet en fast samarbejdspartner.

Det fortæller Ulrik Keldke, teknisk chef hos Bosch Moeller & Devicon.

”ODIN Engineering har en meget bred pallette af kompetencer og ydelser. De leverer ikke bare en konsulentydelse og en teknisk tegning, men kan også varetage selve fremstillingen og monteringen af løsningen. Det gør dem til en attraktiv samarbejdspartner,” siger Ulrik Keldke og fortsætter:

”Samtidig arbejder ODIN meget fleksibelt. De er gode til selv at byde ind med deres kompetencer, og de overholder altid de aftalte tidsplaner og leverancer. Man kan mærke, at ODIN’s konsulenter tager ansvar for de projekter, som de er en del af, og det er meget vigtigt, at vi kan regne med hinanden på det punkt.”

Man kan mærke, at ODIN’s konsulenter tager ansvar for de projekter, som de er en del af, og det er meget vigtigt, at vi kan regne med hinanden på det punkt. Ulrik Keldke, teknisk chef hos Bosch Moeller & Devicon

Design, konstruktion, produktion og montage
Senest har ODIN Engineering bidraget til design, konstruktion, produktion og montage af en komplet maskinenhed til produktionslinjen i et stort palleteringsanlæg. I et par måneder arbejdede to af ODIN’s maskiningeniører fast hos Bosch Moeller & Devicon, og det var med til at sikre en effektiv og vellykket udviklingsproces:

”Vores samarbejdspartnere skal både besidde stor teknisk indsigt og ekspertise, og have en forståelse for, hvordan de indgår effektivt i vores teams. En dygtig og selvkørende konsulent kræver mindre oplæringstid og support, og her er ODIN’s medarbejdere et stort aktiv for os,” siger Ulrik Keldke, og fortsætter:

”Derudover bruger vi altid hele vores team i reviewprocessen og kvalitetskontrollen, så vi er sikre på, at ethvert projekt lever op til vores standarder og designguidelines. Lokal tilstedeværelse er derfor et krav til vores samarbejdspartnere, og i denne henseende er det afgørende, at ODIN Engineering er så gode til at konstruere on site.”

Kompetente løsninger og sikkerhed i leverancerne
For Bosch Moeller & Devicon er kombinationen af kompetente mennesker, gode løsninger og sikkerhed i leverancerne afgørende for deres valg af samarbejdspartner. Samtidig er tillid et væsentligt parameter for succesfulde samarbejder. Det fortæller Ulrik Keldke:

”Kvaliteten af det udførende arbejde er selvfølgelig det væsentligste, men en forudsætning for kvalitetsløsninger er, at der er kvalitet i samarbejdet. Med ODIN’s konsulenter ved vi, at vi får hele pakken. De indgår som en integreret og dedikeret del af vores teams, og det skaber tryghed.”