Vores kunder kender ODIN Engineering som specialister i at designe og bygge forretningskritiske specialmaskiner til større industrivirksomheder. Flere kender os også som en pålidelig og fleksibel underleverandør særligt på metalbearbejdning og fremstilling.
Som jeres underleverandør tilbyder vi jer en samarbejdspartner med lang erfaring, et komplet produktionsapparat og høj fleksibilitet. ODIN kan agere som totalleverandør eller som specialist underleverandør — alt efter jeres behov.
For vores kunder håndteres både enkeltdele og komplekse emner i større serier eller som unikke prototyper, så uanset om du har brug for ekstern kapacitet, specialkompetencer eller en partner, der tager ejerskab over hele processen, står vi klar til at hjælpe dig.
CNC-bearbejdning med moderne maskinpark
Vores erfarne fagfolk udfører bearbejdning i alle gængse konstruktionsmaterialer stål, rustfrit stål, aluminium m.fl. Vores maskinpark råder over avanceret fuld 5-akset CNC-fræsning op til 8.000 × 3.000 × 1.400 mm., traditionel fræsning for komplekse emner samt CNC-drejning op til Ø 420 x 1.500 mm. Alt under krandækning.
Smede- og montagearbejde
Vi udfører professionelt smedearbejde i stål, rustfrit stål og aluminium. Herunder avanceret svejsning i alle forekommende svejsearter, laserskæring samt klip og buk med maskinsaks (4 x 3.000 mm) og kantbukker.
ODIN råder over to 800 kvadratmeter montagehaller med op til 2 x 10 tons krankapacitet. Vi har stor erfaring i hydraulik- og elmontage inkl. tavleværksted
En strategisk og pålidelig underleverandør
Dit valg af underleverandør har direkte indflydelse på dit slutproduktets kvalitet – derfor garanterer vi:
• Højeste kvalitet og præcision
• Totalleverancer inkl. dokumentation
• Tilstrækkelig kapacitet og fleksibilitet
• Ejerskab og sparring
Du har én kontaktperson hos os, som påtager sig ansvaret for hele din leverance, og med vores hold af dygtige medarbejdere kan vi hurtigt skalere op samt sikre levering til tiden – også i spidsbelastningsperioder.


