Teknisk projektkoordinator med potentiale til mere

Ønsker du en karriere inden for teknisk projektledelse? Kan du se dig selv drive innovative projekter inden for udvikling og fremstilling af specialmaskiner? Som projektkoordinator hos ODIN Engineering bliver du bindeleddet mellem kunder og interne teams med en central rolle i at sikre fremdrift i projekterne fra start til slut.

Brænder du for at være drivkraften bag helt unikke projekter?

ODIN Engineering udvikler komplekse specialmaskiner til førende virksomheder i industrien. Vi er oftest involveret meget tidligt i processen, da vi med vores erfaring tør udfordre nuværende metoder og arbejdsgange, og dermed bringer innovative ideer til bordet.

Som projektkoordinator er du bindeled både internt som eksternt, dvs. du arbejder tæt sammen med kunden og internt samarbejder du særligt på tværs af salg, udvikling og produktion. Du sikrer, at projektet forløber som planlagt, og at alle involverede parter er opdateret.

Dine hovedopgaver inkluderer:

  • Planlægning fra ordre til aflevering af projektet
  • Sikre fremdrift og løse tekniske eller tidsmæssige udfordringer undervejs
  • Følge op på projektøkonomi og styre den endelige evaluering

Alt dette med fokus på høj kvalitet og levering inden for de aftalte rammer.

Teknisk projektkoordinator med potentiale til projektleder

Din baggrund kan være produktionsteknolog, maskinmester/-ingeniør eller en anden relevant uddannelse, hvor projektledelse af tekniske projekter har været i fokus.

  • Erfaring er en fordel, men ikke et krav – har du drive og nysgerrighed, lærer vi dig op i styring af tekniske projekter
  • Du har erfaring med projektstyring i forhold til tid og økonomi, og du forstår vigtigheden af deadlines
  • Du har kommerciel forståelse og kendskab til kontraktstyring og projektets omfang (scope)
  • Du er en igangsætter, udadvendt og samarbejdsorienteret
  • Du har en god teoretisk og praktisk forståelse, og måske nørder du – ligesom mange af os – med teknik eller andre projekter i din fritid

Vi har fart over feltet – og du har en vigtig rolle

Huset har en høj faglighed, professionelle processer og der er kort vej fra idé til handling. Du trives med at blive udfordret i projekternes mange forskellige facetter. Sammen med holdet vil du være med til at skabe markante og synlige resultater, og du vil også have gode forudsætninger for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Læs mere om rollen som projektkoordinator og ODINs mangeårige samarbejde med Vestas i artiklen: ODIN Engineering: Vestas’ problemknusere siden 1994

Er du nysgerrig og vil høre mere, så kontakt Mikkel Nielsen hos PeopleLink på 4031 8113, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg stillingen’ hurtigst muligt: Søg stillingen

 

Aktuelt

Financial controller – en finansiel nøglerolle

21. marts 2025

Vil du stå i spidsen for at styrke de finansielle rammer i en teknisk projektvirksomhed, der udvikler unikke specialmaskiner og

Unik chance for et kig bag facaden hos ODIN

4. oktober 2024

Den 10. oktober åbner ODIN Engineering og flere andre lokale virksomheder dørene for offentligheden og inviterer for første gang til

Når jobbet hos ODIN er det sidste normale

9. april 2024

For fire år siden var Michael Bøgeskov midt i livet som succesfuld indkøber hos ODIN Engineering. I dag er hans

Udvikling af industriens uddannelser

20. december 2023

ODIN Engineerings administrerende direktør, Mads S. Rasmussen, er blevet medlem af et uddannelsesudvalg i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Dette udvalg vejleder arbejdsgiverforeningens

ODIN Engineering har ansat ny Sales & Relation Manager

23. oktober 2023

ODIN Engineerings nye Sales & Relation Manager Lars Wittrup har siden foråret arbejdet med det, han beskriver som et ønskejob,

Christian hjælper vores smedelærlinge til topkarakterer

1. september 2023

”Det er sjovt at lære fra sig,” siger Christian Nielsen, som gennem de seneste ti år har hjulpet vores smedelærlinge

Specialmaskiner med komponenter af 3D print i metal

3. maj 2023

ODIN Engineering er en maskinfabrik med tradition for at finde løsninger, der endnu ikke findes. Som noget forholdsvist nyt tages