Servicetekniker/rejsetekniker søges

Kan du holde vores kunders drift kørende?
ODIN Engineering er en aktiv del af vores kunders succes. Vi vedligeholder vores egne maskiner med eget mandskab, og sikrer dermed kunderne mest mulig oppetid. Det betyder bl.a., at vi er til stede, når kunden har brug for det.

Vi er en professionel, moderne og innovativ virksomhed på Vestsjælland, der tænker stort. Derfor samarbejder vi med de største aktører i industrien. Det er vi stolte af, og når det gælder udvikling og servicering af missionskritiske specialmaskiner til industrien, får ODIN ofte lov at byde ind.

Har du kufferten klar i entreen?
Som servicetekniker/rejsetekniker bliver du en nøgleperson i ODIN Engineerings serviceafdeling, hvor du står forrest, når vi sender personale på opgaver i udlandet. Du skal forvente ca. 10-15 rejsedage om måneden i gennemsnit, – i perioder kan det være af længere varighed afhængig af opgavens karakter (3-4 uger).

Du vil være bindeleddet mellem ODIN og kunderne i forbindelse med service og vedligehold. Ved større opgaver kan du blive tildelt rollen som Site Manager på opgaven.

Når du ikke er på rejsearbejde, deltager du i produktionen. Opgaverne her vil overvejende være montagearbejde. I disse perioder vil du også have muligheden for at deltage i kurser og videreuddanne dig.

Det er vigtigt, at dit mindset ikke er et ”8 til 16”-mindset, men et ”kun det bedste er godt nok”.
Det er THE ODIN WAY og præcis det, der får vores kolleger op om morgenen! Din succes er meget vigtig for os, og vi har et backupteam, der supporterer dig, når du er ude på opgaver.

Kan du håndværket, så har vi opgaverne!
Vi ønsker en kollega, som har en håndværksmæssig uddannelse, f.eks. maskinarbejder, automatiktekniker, automekaniker, vindmølletekniker eller flymekaniker. Det er vigtigt, at du har erfaring med rejsearbejde, så du kender til udfordringerne ved at arbejde ude af huset.

Vi forventer, at du

  • Kan begå dig på engelsk i tale og skrift, også teknisk engelsk.
  • Har en solid forståelse for mekanik, el, pneumatik og hydraulik.
  • Er afklaret med, at rejsearbejde kan opstå med kort varsel.
  • Kan rykke ud akut. Langt de fleste opgaver er planlagte, men som rejsende tekniker vil det være dig, der tager afsted, hvis der opstår akut behov for servicering.
  • Er IT-minded, da tidsregistrering, oprettelse af nye sager og afslutning af planlagte opgaver foregår via mobilløsning som iPad eller tablet.
  • Bevarer overblikket, når der er mange bolde i luften på samme tid.
  • Måske kan svejse. Det er ikke et krav, men en fordel.

Vi er alle maskinbyggere – vil du være en del af teamet?
Du tilbydes et selvstændigt og udfordrende job med dygtige kolleger, alle med en høj grad af faglighed og engagement. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder, og dine ideer vil også være vigtige for ODIN Engineering.

Ansøgning
Send en kort motiveret ansøgning og et CV til os pr. e-mail mærket Service: job@odin-engineering.dk. Vi vurderer løbende indkomne ansøgninger og ansætter, når vi har fundet den rette til stillingen.

Aktuelt

Servicetekniker/rejsetekniker søges

13. marts 2024

Kan du holde vores kunders drift kørende? ODIN Engineering er en aktiv del af vores kunders succes. Vi vedligeholder vores

Udvikling af industriens uddannelser

20. december 2023

ODIN Engineerings administrerende direktør, Mads S. Rasmussen, er blevet medlem af et uddannelsesudvalg i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Dette udvalg vejleder arbejdsgiverforeningens

ODIN Engineering har ansat ny Sales & Relation Manager

23. oktober 2023

ODIN Engineerings nye Sales & Relation Manager Lars Wittrup har siden foråret arbejdet med det, han beskriver som et ønskejob,

Christian hjælper vores smedelærlinge til topkarakterer

1. september 2023

”Det er sjovt at lære fra sig,” siger Christian Nielsen, som gennem de seneste ti år har hjulpet vores smedelærlinge

Specialmaskiner med komponenter af 3D print i metal

3. maj 2023

ODIN Engineering er en maskinfabrik med tradition for at finde løsninger, der endnu ikke findes. Som noget forholdsvist nyt tages

Philip vendte tilbage: Har det godt hos ODIN

24. marts 2023

Som udlært klejnsmed forlod Philip Nordkvist ODIN Engineering for at søge andre udfordringer. Et par år senere er han vendt

ODIN Engineering: Vestas’ problemknusere siden 1994

19. december 2022

Vindmølleproducenten Vestas har været kunde hos ODIN Engineering siden 1994. Mads Højlund er projektleder hos ODIN. Her fortæller han, hvordan